Få Lavet Professionelt Lash Lift I Aalborg
Et lash lift er til dig, der ønsker synlige og markante vipper, men som samtidig ønsker et meget naturligt look og derfor ikke ønsker at få extensions. Det er en velvære til dig, som ønsker at spare tiden og besværet med at bruge mascara, da de bukkede vipper giver nogenlunde samme effekt. Leder du efter en klinik, der udfører lash lift i Aalborg, så står vi hos By Fuglsang klar til at hjælpe dig.
Se vores behandlinger og priser på lash lift i Aalborg herunder.
Et permanent vippebuk af de øverste vipper
Nogen kender lash lift som vippebuk eller som lashlift, men hvad er det helt præcist? Ved et lash lift bliver ens egne vipper farvet og permanent bukket på en skånsom måde. Et lash lift giver øjenvipperne et markant fyldigere look, og de synes samtidig længere. Hos By Fuglsang sørger vi for, at vipperne bukkes på en måde, så dine vipper får et flot naturligt look. Du får samtidig vipperne farvet, så de bliver en anelse mere markerede.
Hvordan foregår et lash lift?
Inden behandlingen beder vi dig undgå at påføre mascara eller anden øjenmakeup, da dine vipper skal være helt fri fra makeup eller anden snavs. Først skal vipperne renses, og når vi har sikret, at øjenvipperne er helt rene, lægges der silikone pads under øjnene, som holder de nederste vipper på plads, så de ikke bliver bukket. Derefter lægges der en silikoneform på de øvre øjenlåg. Herefter fæstnes vipperne til disse silikoneforme med en vandbaseret lim. Dernæst påføres der permanent væske, som får vipperne til at bukke. Væsken skal sidde i 6-7 minutter.
Når de 6-7 minutter er gået, kommer der en anden væske på, som neutraliserer permanent væsken. Så fjernes væsken, og øjenvipperne bliver gjort helt rene, så de er klar til at blive farvet, imens silikoneformene er på, så det kun er de øverste vipper som farves. Et lash lift er altså en kemisk behandling, som efterlader dig med naturlige vipper, hvor de bukkes på en mere skånsom måde. Udover dette har du også mulighed for at få farvet dine vipper ud fra dine helt egne ønsker.
Vigtig info efter behandling
Vi anbefaler, at du undgår vand og fugt på vipperne i 24 timer efter behandlingen, og at du undgår at ligge direkte på vipperne, når du skal sove. Det betyder, at du skal undgå at gå i bad inden for det første døgn, da det kan påvirke holdbarheden på dine lash lift. Herefter kan du igen vaske øjnene, og du kan eventuelt bruge mascara for et mere markant look. Et lash lift holder i ca 6-8 uger, men hvis du ønsker at vedligeholde dem, så kan du med fordel booke en ny behandling efter 5 uger.
Derudover kan du med fordel købe en lash & brow conditioner, som er en naturlig behandling, der styrker og beskytter dine vipper mod udtørring.
Kontakt os eller book en tid til lash lift
Hos By Fuglsang tilbyder vi to former for lash lift. Den ene behandling fokuserer udelukkende på vipper, hvor et lash lift bliver lavet inklusiv farvning af vipperne. Ved den anden behandling er der fokus på både bryn og vipper, da brynene også får en farvning samt bliver rettet. Her sørger vi selvfølgelig for, at brynene får et naturligt udtryk, så du med sikkerhed bliver glad for dine nye bryn og vipper. Har du yderligere spørgsmål til lash lift generelt, eller ønsker du at bestille en tid til et vippebuk i Aalborg, skal du ikke tøve med at kontakte os på telefon +45 60 14 71 97. Du er også velkommen til at komme forbi klinikken på Vesterbro 21E, 9000 Aalborg, hvor vi også gerne svarer på eventuelle spørgsmål.